What’s in her shower?

Her er et mini-indlæg om hvad jeg benytter mig af, når jeg er i bad. Alle vil vel være velplejet, og her er nogle af mine yndlingsprodukter både til hud og hår.

Yours truly - Nalle Li♡

Hangover

 


 

Var i byen i går, og når lysten til at gå udenfor eller gøre sig klar mangler dagen derpå, så kan jeg godt lide at forkæle mig med lækre ting. Ligger nu og ser Carrie Diaries på min computer og spiser is. Jeg har først for nyligt opdaget serien, som handler om den unge Carrie Bradshaw (Guess who!?) og om hendes dagligdag og drømmen om the big city, NY! Det er en fantastisk serie, og jeg glæder mig allerede til næste afsnit, som kommer tirsdag.

Jeg vil skrive mere om hvilke serier jeg ser i et kommende indlæg.

Carrie diaries kan ses her

Yours truly - Nalle Li♡

Følg min blog på bloglovin

♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥

<a href=”http://www.bloglovin.com/blog/4749991/?claim=2n7wcmyt2bx”>Follow my blog with Bloglovin</a>

Yours truly - Nalle Li♡

Vejen gennem vinterkulden!

I Danmark er temperaturen aldrig helt perfekt. Enten er det for varmt og fugtigt, ellers er det minus 10 grader- vi er simpelthen ikke særlig heldige os fra Norden, men frygt ej for her har jeg hvad får mig gennem vinterkulden uden at min hud, læber eller mit hår tager skade! Dette er de produkter jeg har benyttet meget i denne kolde tid, og endda til ordentlige priser!

 

Læberne
Først til læberne – for hvad er et superlækkert ansigt med sprukne, tørre læber? Morgen og aften benytter jeg mig for tiden af lip treatment fra clean start, som er en tester jeg har modtaget. Dette lækre produkt er næsten ligesom en skrubbecreme, blot til læberne! Man påfører bare en smule på fingeren og smører på læberne og massere ind i dem, dette vil hjælpe med at, så at sige, blødgøre de sprukne læber og efterlader dem en del blødere.

Efter denne treatment bruger jeg min EOS lipbalm( grønne – honeysuckle), som udover at dufte fantastisk er super nem at påføre grundet formen af læbepomaden. Denne kan man tage med i jakken eller tasken, så man altid har noget tilgængeligt til at holde læberne bløde.

Når jeg ikke altid har muligheden for at have min EOS med, eller blot vil have noget gloss på læberne, så bruger jeg min Chanel, som jeg købte ved et udsalg, den er i farven Imagine(56). Den holder læberne bløde men giver samtidig en svag rosa farve, som også gør læberne super lækre i vintertiden.

 

Velpleje

De små ting kan man hurtigt glemme – såsom ens hænder og ben! Medmindre man dyrker sport i vinterperioden, så tænker man egentlig ikke meget på sine ben. Det er dog vigtigt at fugte benene, så de ikke bliver for tørre og skaller. Til dette benytter jeg NIVEA Body Milk til Dry-Very Dry Skin. Jeg har ikke altid særligt tørre ben, men når det er koldt er det altid godt at bruge en fed creme til benene for at undgå at de bliver tørre. Det er klart en fordel at smøre benene ind efter et bad og eventuelt om morgen.

Noget jeg til gengæld lider under i disse måneder er tørre hænder! Ikke nok med at ikke føles rart for en selv, så føles det bestemt heller ikke rart for andre. Derfor sørger jeg altid for at bruge håndcreme i hvert fald to gange om dagen – bare efter eget behov. Dertil  er jeg helt vild med Landlord håndcremen, som holder virkelig længe og er super billig. Den kan sandsynligvis købes i alle supermarkeder – jeg købte den i fakta. Den er helt klart købet værd, hvis man ikke så ofte har tørre hænder, og ikke vil bruge mange penge på en håndcreme.

Hud & Hår

Det allervigtigste er ens hud og hår om vinteren! Der er ikke noget værre end et ansigt der nærmest skaller grundet den hårde kulde – derfor benytter jeg D-Vitamin creme fra Melissa hudprodukter, som udover at gøre min hud blød og fin igen, så indeholder den D-Vitamin, som man ikke får så meget af for tiden, så den er et super køb som dagcreme inden make uppen kommer på.

Derudover er det vigtigt at pleje håret, så man ikke får ødelagte spidser og tørt, filtret, ødelagt hår. Min mirakelkur har været Biosilk silk threrapy, der er en hårolie som man påføre i spidserne ved håndklædetørt hår. Det gode ved hårolier er, at man kan få nogle super billede nogle, som ikke nødvendigvis er dårlige – og desuden skal man ikke bruge særlig meget ad gangen, så en lille flaske kan endda holde flere måneder!

Yours truly - Nalle Li♡

Wednesday night in DK

Tidligere bestod min onsdag aften troligt at Desperate Housewives, og sådan har onsdagen jeg kendte set ud i mange år – medmindre der altså var pause. Det er helt underligt, at en serie der har fyldt så meget er slut. Jeg hadede den måde den sluttede på, hvis I spørger mig, så kunne serien sagtens have forsat med deres liv og alt det drama, der vil være i dem. Min yndlingskaraktere i serien har altid været Susan. Hun var den moderlige af de fire Wisteria Lane kvinder, og lige meget hvor meget hun egentlig rodede sig ud i, så gjorde hun det altid i en god mening – altså lige med undtagelse af, da hun spolerede Julies mulighed for at finde adoptivforældre til sin kommende baby, men det hele endte jo godt på den front!

Nu er der ikke nogle bestemte serier på TV2 jeg følger med i, men har heller aldrig sat mig for at finde “nye serier”. Jeg plejer altid at blive betaget af en serie, hvis jeg helt random ser et afsnit i fjernsynet. Det ender som regel med, at jeg køber alle sæsonerne af det, og kan ikke koncentrere mig om noget andet før jeg har set dem.

I aften benytter jeg denne onsdag til at nyde at lektierne har været fåtallige, og at jeg endelig har fået det nye album fra Duné, som hedder Wild hearts. Det udkom den 4. februar, men jeg har haft muligheden for at høre en teaser på alle sangene, da jeg havde forudbestilt det. Elsker Mathias´ stemme, og vil helt klart anbefale at lytte til nogle af deres sange. Desuden kostede albummet kun 89 kroner for 11 sange, som ellers koster 10 kroner stykket.

 

Yours truly - Nalle Li♡